Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd

NORDISK MINISTERRÅD OG NORDISK RÅD

Nordisk Ministerråd er de nordiske regeringers officielle samarbejdsorgan, og Nordisk Råd er de nordiske parlamentarikeres forum.

Nordisk Ministerråd

Nordisk Ministerråd er de nordiske regeringers officielle samarbejdsorgan og en central del af det formelle nordiske samarbejde. Nordisk Ministerråd blev etableret i 1971 og omfatter regeringerne i de fem nordiske lande; Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt landsstyret i de tre selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Det overordnede ansvar ligger hos statsministrene, men i praksis er ansvaret delegeret til de nordiske samarbejdsministre og Nordisk Samarbejdskomité.

Formandskabet for ministerrådet går på skift mellem de fem nordiske lande (1 år ad gangen).

Nordisk Råd

Nordisk Råd er et samarbejdsorgan for parlamenterne i de nordiske lande og, ligesom Nordisk Ministerråd, central i det formelle nordiske samarbejde. Nordisk Råd blev oprettet i 1952 og omfatter de fem nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige og de tre selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Rådets formål er at bevare og udvikle det nordiske samarbejde inden for retsvæsen, kultur, samfærdsel, miljø, sociale og økonomiske forhold.

Nordisk Råd uddeler hvert år en række priser:


Fokusområder for begge råd

Én af hovedopgaverne for Nordisk Ministerråd og Nordisk råd er at fjerne de barrierer, som er i vejen for det internordiske samarbejde, især mellem forskellige typer af virksomheder, foreninger og organisationer. Global konkurrencekraft, uddannelse, forskning, innovation, øget profilering af Norden, miljø, klima og energi og – ikke mindst – fjernelse af grænsehindringer er også væsentlige samarbejdsområder for begge råd.

Nordisk Ministerråd støtter Nordiske Netværk, hvis formål er at styrke samarbejdet inden for civilsamfundet i Norden og mellem civilsamfundsorganisationer og Nordisk Råd/Ministerråd og offentlige myndigheder.

 

Læs mere om Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd på deres officielle hjemmeside www.norden.org